Nasdaq First North Growth Market
Selskabsmeddelelse nr. 53/2023                                                                                                                        Odense, 27. april 2023

Præcisering af årsregnskabsmeddelelse for 2022

Som det fremgår af årsregnskabet for 2022 forventer selskabet en omsætning i 2023 på 6-9 mio. kroner og et negativt resultat før skat på 14-16 mio. kroner.
Det fremgår imidlertid ikke tilstrækkeligt tydeligt af årsregnskabsmeddelelsen dateret 26. april 2023, at resultatet før skat forventes at være negativt, hvorfor selskabet ønsker at præcisere dette. Selskabets forventninger til 2023 fremgår nedenfor i sin helhed inklusive denne præcisering.

Forventninger til fremtiden
Scape Technologies har ved  indgangen til 2023 ordrer i bøgerne til levering i 2023 på 2,1 mio. kroner.

Scape Technologies oplever en fortsat stigende interesse for bin-picking løsningerne på forskellige markedsområder samt SCAPE Package-Picker på distributionsmarkedet og Selskabet forventer derfor en betydeligt større omsætning i 2023 end i 2022, men har dog justeret vækstforventningerne i nedadgående retning p.g.a. den generelle økonomiske usikkerhed i Europa.

Forventningen til 2023:
Omsætning på 6-9 mio. kroner
Resultat før skat på: Minus 14-16 mio. kroner

Om Scape Technologies
Scape Technologies, stiftet i 2004, er en robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med system-integratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af bin-picker systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og drifts-sikkerhed. Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina.

Selskabets produktportefølje er under kraftig udvidelse, og senest har selskabet introduceret SCAPE Package-Picker, der adresserer det voksende behov for robotautomation af distributionscentre. 

Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien – som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere. Navnet SCAPE er en forkortelse af ”Smart Classifier and Pose Estimation”.

CVR-nr. 27 58 78 87

Yderligere oplysninger
CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S,
mobil: +45 2128 1128,  email: sb@scapetechnologies.com

Scape Technologies A/S
Østerbro 5C
5000 Odense C
www.scapetechnologies.com

Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310),
Poul Bundgaards Vej 1, 1.,
DK-2500 Valby,
tlf. +45 3345 1000

Vedhæftet fil