Selskabsmeddelelse nr. 23
Spar Nord hæver forventningerne for årets basisindtjening før nedskrivninger til 2,5-2,9 mia. kr. og for resultat efter skat til 1,8-2,1 mia. kr.
I årsrapporten for 2022 udtrykte Spar Nord en forventning til basisindtjeningen før nedskrivninger for hele 2023 på 2,3-2,7 mia. kr., mens årets nettoresultat forventedes at blive i niveauet 1,5-1,8 mia. kr.
På baggrund af højere nettorenteindtægter fra stigning i styrings- og markedsrenter i 1. kvartal 2023 samt forventninger til resten af året og på trods af en lidt lavere aktivitet end forventet opjusterer Spar Nord sin forventning til årets basisindtjening før nedskrivninger til 2,5-2,9 mia. kr.
Samtidig har en uændret stærk kreditkvalitet for såvel privat- som erhvervskunder betydet meget begrænsede nedskrivninger i 1. kvartal 2023. Med baggrund i den forsatte usikkerhed omkring den økonomiske udvikling forventes nedskrivningerne for hele året fortsat højere end i 2022, men lavere end forventet ved årets start.
På baggrund af den opjusterede basisindtjening kombineret med lavere forventninger til nedskrivninger opjusteres forventningen til årets resultat efter skat til 1,8-2,1 mia. kr.
Spar Nords regnskab for 1. kvartal 2023 offentliggøres som planlagt 3. maj 2023.
Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Lasse Nyby på 96 34 40 11 eller til undertegnede på 96 34 42 36.
Venlig hilsen
Rune Brandt Børglum
IR-chef
Vedhæftet fil
