Ordinær generalforsamling i Aktieselskabet Schouw & Co.
Schouw & Co. har i dag afholdt ordinær generalforsamling i Hermans, Tivoli Friheden, 8000 Aarhus C, hvor ca. 600 deltagere var mødt frem.
Bestyrelsens beretning
Formanden aflagde beretning og resumerede herunder de tidligere meddelte forventninger for hele året. Bestyrelsens beretning er ikke til afstemning, men blev taget til efterretning.
Godkendelse af årsrapport og overskudsdisponering
Årsrapporten for 2022 med overskudsdisponering og bestyrelsens indstilling om udbetaling af udbytte på 15 kr. pr. aktie blev godkendt, og der blev meddelt sædvanlig decharge for bestyrelse og direktion.
Vejledende afstemning om vederlagsrapport
Selskabets vederlagsrapport for 2022, som var fremlagt til vejledende afstemning, blev godkendt.
Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsens forslag om fastholdelse af det årlige basishonorar til bestyrelsen på 400.000 kr. for 2023
blev godkendt.
Endvidere blev bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes § 3, stk. 2, hvor valgperioden for bestyrelsesmedlemmer nedsættes fra fire til et år, vedtaget. Vedtægtsændringen implementeres uden overgangsordning, så alle bestyrelsesmedlemmer vil være på valg ved den ordinære generalforsamling i 2024, uanset tidligere meddelte valgperioder.
Valg til bestyrelsen
Af bestyrelsens medlemmer var Kjeld Johannesen på valg og blev genvalgt.
Valg af revisor
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt.
Bemyndigelse til dirigenten
Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten eller den, dirigenten måtte sætte i sit sted, til at anmelde
de vedtagne beslutninger til registrering.
Eventuelt
Under eventuelt blev ingen emner behandlet.
Konstituering og bestyrelsesudvalg
Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Dencker Wisborg som formand og Kenneth Skov Eskildsen som næstformand.
Bestyrelsens revisionsudvalg blev nedsat med Hans Martin Smith som formand samt med Jørgen Dencker Wisborg og Agnete Raaschou-Nielsen som medlemmer.
Bestyrelsens nominerings- og vederlagsudvalg blev nedsat med Jørgen Dencker Wisborg som formand samt med Kenneth Skov Eskildsen og Kjeld Johannesen som medlemmer.
Aktieselskabet Schouw & Co.
Jørgen Dencker Wisborg, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på telefon +45 86 11 22 22.
Vedhæftet fil
