Som et led i de løbende bestræbelser på at optimere bankens kapitalstruktur samt sikre et hensigtsmæssigt kapitalberedskab har Spar Nord besluttet at undersøge mulighederne for at udstede ny Tier 2 kapital.
I forbindelse hermed har Spar Nord givet mandat til Nykredit som arrangør og Nykredit og Spar Nord Bank som Joint Bookrunners til at vurdere markedsinteressen for en potentiel udstedelse. Med forbehold for markedsforhold og feedback fra investorer kan en udstedelse af Tier 2 kapital i DKK følge.
Lånet vil have en løbetid på 10 år med mulighed for førtidig indfrielse 5 år efter udstedelsen (med forbehold for myndighedsgodkendelse). Dokumentation for udstedelsen vil være Spar Nords EMTN-program dateret 9. marts 2023 og obligationerne vil blive børsnoteret på Euronext i Dublin.
Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til undertegnede på 96 34 42 36 eller mail rsn@sparnord.dk.
Venlig hilsen
Rune Brandt Børglum
IR-chef
Vedhæftet fil
