MEDDELELSE NR. 233
14. december 2022
Ændring i ledelsen
Steen Søndergaard har meddelt, at han ønsker at fratræde sin stilling som CEO for ChemoMetec A/S.
Det er aftalt, at Steen Søndergaard forbliver på posten, indtil en afløser er fundet, dog med fratræden i løbet af kalenderåret 2023 og så vidt muligt senest pr. 30. juni 2023.
Processen med at finde en afløser er igangsat, og bestyrelsen forventer at kunne offentliggøre navnet på den nye CEO i løbet af 1. kvartal 2023.
Yderligere oplysninger
Bestyrelsesformand Niels Thestrup, ChemoMetec A/S
Telefon: (+45) 3370 2000
Om ChemoMetec A/S
ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.
ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novartis, Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.
ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også www.chemometec.com
