KØBENHAVN, Danmark, 24. august 2022 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag regnskab samt rapporterede på begivenheder for første halvår 2022. Desuden offentliggør selskabet finanskalender for 2023.

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin udtaler: “I år havde vi planlagt betydelige investeringer i Bavarian Nordics fremtidige vækst med opstarten af globale fase 3-forsøg med to sen-faseprogrammer, der har potentialet til at imødekomme store udækkede medicinske behov. Alt imens disse programmer fortsætter efter planen, har vi måttet mobilisere hele vores organisation for at tilsikre, at vores indsats koncentreres bedst muligt for at fremstille og levere vacciner til at hjælpe regeringer over hele verden med at bekæmpe et hidtil uset udbrud af abekopper. Omfanget af dette udbrud var uventet, men vores langvarige offentlig-private partnerskab med den amerikanske regering har sikret, at der findes en sikker og effektiv vaccine mod abekopper, hvilket gør det muligt for myndighederne at reagere hurtigt på denne sundhedskrise. Vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme den umiddelbare efterspørgsel efter vores abekoppevaccine og arbejder ihærdigt videre på at udvide vores produktionskapacitet via yderligere opskalering og partnerskaber.

På trods af vores store udviklingsinvesteringer betyder den stærke salgsindsats i alle dele af vores forretning i de første seks måneder sammen med vores forventninger for resten af ​​året, at vi nu nærmer os et nulresultat for 2022, og vi ser samtidig en robust forretning for abekoppevaccinen tegne sig efter 2022.”

Finansielle hovedpunkter

DKK mio.Q2 2022Q2 2021H1 2022H1 20212022 forventet
Omsætning5373708579052.700 – 2.900
Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA)(118)(9)(212)(8)(300) – (100)
Likvider2.753*2.207*2.753*2.207*> 1.700

** Fratrukket belånte obligationer

Øvrige hovedpunkter

Kopper/abekopper

Respiratorisk syncytialvirus (RSV)

ABNCoV2 (COVID-19)

Begivenheder efter rapporteringsperioden

Webcast og telefonkonference
Selskabets ledelse afholder en telefonkonference i dag kl. 14.00 dansk tid for at præsentere halvårsregnskabet og besvare eventuelle spørgsmål. Det er muligt at høre en live eller arkiveret webcast af telefonkonferencen via https://bit.ly/3pBUllR. For at stille spørgsmål, skal der foretages registrering forud for eventet via https://bit.ly/3dS5ZGU.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43 

Selskabsmeddelelse nr. 32 / 2022

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa og Canada. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Vedhæftet fil