Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2021/2022 

Stigende omsætning og et resultat i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger.

Forventningerne til 2022/2023

Harboe vil i det kommende år have fokus på styrkelse af koncernens egne mærker gennem øget innovation, opdatering af visuelt udtryk og øget markedsføringsindsats med henblik på at skabe fornyet vækst, særligt på det danske marked.

På det tyske marked forventes en stigende afsætning primært drevet af en ny, større private label aftale med en eksisterende kunde.

Eksportmarkederne forventes også i 2022/23 at levere yderligere fremgang, men særligt her forventes kostprisstigningerne samt fortsat høje distributionsomkostninger at kunne lægge en dæmper på volumenvæksten.

Aktiviteterne i Harboe Ingredients forventes i det kommende regnskabsår at levere en volumenfremgang.
Samlet forventer koncernen:

Forventningsspændet for 2022/2023 er usædvanligt stort reflekterende de særlige usikre markedsforhold, herunder fortsat effekt af krigen i Ukraine, råvareprisudvikling samt timing og volumenpåvirkning af prisforhandlinger med kunder. Forventningerne er herudover baseret på følgende forudsætninger:

Harboes bestyrelsesformand Bernhard Griese udtaler i forbindelse med årsrapporten:

”Årets resultater er i tråd med de senest udmeldte forventninger og er realiseret under særdeles udfordrende markedsforhold, hvor markant stigende inputpriser, intensiveret konkurrence på hjemmemarkederne og begrænsninger i fragtkapaciteten – alt sammen yderligere forstærket af krigen i Ukraine – satte en dæmper på væksten og påvirkede indtjeningen negativt. Det er dog værd at notere, at koncernen viste fremgang i både aktiviteter og indtjening i første halvår, men udviklingen blev desværre bremset af de ekstraordinære forhold i andet halvår. Samlet kommer vi dog ud med et positivt resultat, der også er positivt påvirket af fortjeneste på 4,3 mio. kr. fra salget af fast ejendom i forbindelse med afviklingen af vores aktiviteter i Estland.

Vi har søgt at navigere bedst muligt under de eksisterende markedsforhold, og vi har sideløbende hermed arbejdet på at opdatere vores strategi, så vi får styrket vores kommercielle innovation og fokus på forbrugerne og derigennem kan styrke vores konkurrenceevne og robustheden i vores forretningsmodel.

Vi vil i det kommende år have fokus på gennemføre de nødvendige stigninger i vores salgspriser som følge af de meget høje og fortsat stigende inputpriser. Samtidig arbejder vi målrettet videre på at udvikle vores kommercielle aktiviteter under de givne markedsvilkår, og vi forventer, at vi trods usikkerheder vil kunne skabe en positiv udvikling i vores aktiviteter.”

For yderligere information:

Bernhard Griese                                                      Michael Møller Jensen
Formand for bestyrelsen                                          CFO
Telefon: 58 16 88 88                                               Telefon: 22 10 05 94

Vedhæftede filer