Roblon har realiseret en omsætning og indtjening i første halvår af 2021/22 bedre end forventet og justerer forventningerne til helåret.
Delårsrapport for 1. halvår af 2021/22 (perioden 1. november 2021 – 30. april 2022)

Hovedpunkter i delårsrapporten for Roblon-koncernen
Koncernen har som forventet fortsat været negativt påvirket af COVID-19 i 1. halvår af 2021/22. Det gælder udfordringer indenfor logistik, råvareforsyning samt øvrige markedspåvirkninger. På trods heraf har koncernen realiseret en omsætning og en indtjening i 1. halvår af 2021/22, som er bedre end forventningerne. Denne positive udvikling kan henføres til produktgruppen Composite og den europæiske del af produktgruppen FOC, hvorimod selskabets datterselskab i USA ikke helt har levet op til forventningerne.

Som tidligere meddelt i selskabsmeddelelse nr. 1/2022 har koncernen den 3. januar 2022 overtaget virksomheden Vamafil spol. s.r.o, Tjekkiet, og i den forbindelse har Roblon øget de langsigtede kreditfaciliteter med 75 mDKK for at understøtte købet af Vamafil og koncernens vækststrategi.

Forventningerne til regnskabsåret 2021/22
Forventningerne er fortsat behæftet med usikkerhed som følge af negative påvirkninger fra COVID-19 på alle koncernens markeder, og hvor FOC produktgruppen i USA senest er blevet negativ påvirket.

Roblon har stoppet alt salg til Rusland og Hviderusland som følge af den udbrudte krig i Ukraine. Koncernen har ikke tidligere haft væsentlige forretningsaktiviteter i hverken Rusland, Hviderusland eller Ukraine.

Der forventes fortsat udfordringer med forsyninger af udvalgte råvarer og komponenter.

Efter 1. halvår af regnskabsåret 2021/22 justerer ledelsen sine forventninger til helåret 2021/22 som følgende:

Bygningsdomicil udbudt til salg
Koncernen besluttede tilbage i starten af 2020 at sætte domicil i Frederikshavn til salg. Der er ikke pt. konkrete købere til bygningerne, men salgsprocessen opretholdes. Koncernens danske aktiviteter vil efter et frasalg blive samlet på Roblons faciliteter i Gærum, hvor produktionen og en række administrative funktioner allerede er placeret. Foruden positive synergier i den daglige drift forventes dette initiativ til sin tid at påvirke Roblons resultat og egenkapital positivt.

Frederikshavn, den 17. juni 2022
Roblon A/S

Jørgen Kjær Jacobsen                 Lars Østergaard
Bestyrelsesformand                 Adm. direktør

Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Adm. direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300

Vedhæftet fil