INVESTOR NEWS Nr. 34/2021 |
Færge – fragt: De samlede mængder i oktober 2021 var 7,6% lavere end i 2020. Netto-reguleringer for strukturelle ruteændringer reducerede væksten 2,3 ppt
til -9,9%.
Nedgangen i de samlede mængder skyldtes lavere mængder på britiske ruter sammenlignet med 2020, da lageropbygning i Storbritannien forud for Brexit begyndte at øge mængderne i oktober 2020. Dertil kommer en opbremsning i britiske mængder som følge af de aktuelle flaskehalse i forsyningskæder, idet nogle importører og eksportører midlertidigt begrænsede mængder i løbet af måneden for at undgå yderligere belastning af forsyningskæder. Mængderne for forretnings-enhederne Channel og North Sea var således lavere i oktober end i 2020.
Forretningsenheden Mediterranean fortsatte med at transportere mængder over 2020, mens Baltic Seas mængder var lavere end i 2020, idet kapaciteten på én rute blev reduceret fra to færger i 2020 til én færge i oktober 2021.
Mængderne for Mediterranean og Baltic Sea var i oktober 2021 højere end i 2019, mens flaskehalse i forsyningskæder knyttet til Storbritannien medførte lavere mængder i Channel og North Sea sammenlignet med 2019.
Færge - passager: Det samlede antal passagerer i oktober 2021 var 89,6% højere end i 2020. Stigningen var størst mellem Norge og Danmark, hvor rejserestriktioner i vid udstrækning var afviklet i oktober. Antallet af passagerer på britiske ruter er ligeledes stigende, men i et lavere tempo, eftersom rejserestriktioner stadig er gældende for rejser på disse ruter.
DFDS færgemængder | |||||||
Oktober | Sidste 12 måneder | ||||||
Fragt | 2020 | 2021 | Ændr. | 2019-20 | 2020-21 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 4.131 | 3.817 | -7,6% | 39.508 | 43.501 | 10,1% | |
Passager | 2020 | 2021 | Ændr. | 2019-20 | 2020-21 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 64 | 122 | 89,6% | 1.969 | 824 | -58,2% |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk.
DFDS’ færgeruter muliggør handel og rejser i og omkring Europa. Klik på link for at se et kort over det samlede netværk. Mængder for november forventes offentliggjort 13. december 2021.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO, +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO, +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR, +45 33 42 33 59
Nicole Seroff, Communications, +45 31 40 34 46
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftet fil
