SELSKABSMEDDELELSE NR. 323
23. august 2021, København
Hometown A/S frasælger en del af sin ejendomsportefølje
Som led i selskabets nye investeringsstrategi er der indgået aftale om salg af to af selskabets udlejningsejendomme beliggende i Haderslev (Storegade 44 og Storegade 76). Ejendommene sælges med overtagelse d. 1. september 2021.
Salgsprocessen vedrørende selskabets resterende ejendomsportefølje i Haderslev pågår fortsat, og det forventes, at ejendommene kan sælges inden for ca. 6 måneder.
Det er fortsat planen, at provenu fra salg af selskabets ejendomsportefølje i Haderslev samt provenu fra en aktieemission med fortegningsret for eksisterende aktionærer i 2. halvår 2021, skal anvendes til indkøb af attraktive investeringsejendomme inden for Selskabets nye investeringsstrategi.
Selskabets forventninger til resultatet for 2021 er uændrede.
Yderligere oplysninger:
Thomas Færch
Adm. direktør
E-mail: info@hometown.dk
Vedhæftet fil
