Selskabsmeddelelse nr. 18
 

I medfør af § 3 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud skal det hermed meddeles, at Spar Nord Bank A/S ("Spar Nord") i dag har erhvervet yderligere 8.548.439 aktier i Danske Andelskassers Bank A/S ("DAB") til en pris på DKK 10,35 pr. aktie.

Dette er ensbetydende med, at Spar Nords ejerandel i DAB forøges fra 32,07% til 36,67%, hvorfor Spar Nord i henhold til § 45 i lov om kapitalmarkeder er forpligtet til at fremsætte pligtmæssigt overtagelsestilbud til samtlige DAB's øvrige aktionærer.

I henhold til § 13 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud skal prisen pr. aktie i overtagelsestilbuddet mindst svare til den højeste pris pr. aktie, som Spar Nord har betalt pr. aktie inden for de seneste seks måneder forud for godkendelsen af tilbudsdokumentet, hvilket udgør DKK 10,35 pr. aktie.

Dette vil ske hurtigst muligt og senest fire uger fra i dag.

Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til undertegnede +45 96 34 40 11 eller mail lny@sparnord.dk.

Venlig hilsen

Lasse Nyby
Adm. direktør

Vedhæftet fil