DLR gennemfører auktioner over rentetilpasningsobligationer i DKK den 25. og 26. august 2021.
Grundlaget for auktionerne vil være særligt dækkede obligationer (SDO), som DLR udsteder til brug for refinansiering af rentetilpasningslån pr. 1. oktober 2021.
Af hensyn til den fremtidige likviditet i de enkelte obligationsserier flytter DLR refinansieringen af F3-, F4- og F5-lån fra oktober terminen til april terminen. Målet er, at refinansiering af alle rentetilpasningslån fra 2024 udelukkende vil blive foretaget i januar og april terminerne. Refinansieringen af F3-, F4- og F5-lån pr. 1. oktober 2021 vil ske i obligationer med udløb hhv. den 1. april 2024, den 1. april 2025 og den 1. april 2026.
Vilkår for auktionerne, udbudte mængder samt auktionstidspunkter fremgår af vedhæftede fil.
Henvendelse kan rettes til fondschef Erik Bladt på telefon 33 42 07 37.
Med venlig hilsen
DLR Kredit A/S
Vedhæftet fil