Nasdaq Copenhagen
London Stock Exchange
Øvrige interessenter

Dato        23. juni 2021

Korrektion: Genudsendelse af selskabsmeddelelse – nu under kategorien Intern Viden

Overtagelse af kundeportefølje fra BIL Danmark (filial af Banque Internationale à Luxembourg S.A., Luxembourg)

Vi er glade for at kunne oplyse, at Ringkjøbing Landbobank har indgået en betinget aftale om overtagelse af alle kunder i BIL Danmark med Banque Internationale à Luxembourg S.A., Luxembourg.

Kundeporteføljen passer godt til Ringkjøbing Landbobanks kompetencer inden for Private Banking, og samtidig vil vi kunne udbrede produktudbuddet over for de overtagne kunder betydeligt.

BIL Danmark har afdelinger i både København og Aarhus, og de overtagne kunder vil blive tilknyttet Ringkjøbing Landbobanks Private Banking afdelinger i enten Holte eller Aarhus og med mulighed at blive tilknyttet en af vores Private Banking afdelinger i enten Ringkøbing, Vejle, Aalborg eller Herning.

Øvrige oplysninger
Ringkjøbing Landbobank overtager kundeporteføljen pr. 1. juli 2021 via en § 204 overtagelse, jf. lov om finansiel virksomhed. Aftalen er betinget af Finanstilsynets tilladelse til transaktionen.

Overtagelsen omfatter

fordelt på ca. 500 familier og selskaber.

I forbindelse med transaktionen overføres endvidere 9 medarbejdere fra BIL Danmark til Ringkjøbing Landbobank.

Kunderne vil blive overført til Ringkjøbing Landbobank i løbet af 3. kvartal 2021, og de vil indtil overførslen blive betjent af BIL Danmark.

Betalingen for kundeporteføljen vil finde sted som en earn out-afregning relateret til indtjeningen over en 2-årig periode. I den forbindelse vil der i bankens balance blive foretaget en aktivering af immaterielle aktiver i form af kunderelationer for modværdien af DKK 45 mio.

Transaktionen forventes at få en positiv, men begrænset, effekt på årsresultatet for 2021, ligesom den ikke medfører, at de udmeldte resultatforventninger for 2021 til et basisresultat i intervallet DKK 1.300-1.500 mio. og et resultat før skat i intervallet 1.200-1.500 mio. ændres.

Transaktionen vil have en effekt på bankens kapitalprocenter på ca. -0,2%-point.


Med venlig hilsen

John Fisker
Adm. direktør

Vedhæftet fil