Seegene udvikler verdens første covid-19-varianttest, som kan identificere, hvor varianterne stammer fra
- SEEGENE RULLER DEN FØRSTE TEST FOR COVID-19-MUTATIONER UD
- PRODUCENT AF COVID-19-TESTS FORTSÆTTER MED AT OPSPORE VARIANTER
- SYDKOREANSK VIRKSOMHED VIL ARBEJDE MED REGERINGER
SEOUL, Sydkorea, 23. februar 2021 /PRNewswire/ -- Den sydkoreanske biotekvirksomhed Seegene (KQ096530) oplyste mandag, at den har udviklet verdens første diagnostiske test for covid-19-varianter, der kan screene covid-19 og identificere flere muterede variationer i én reaktion.
Seegenes nye varianttest, 'Allplex™ SARS-CoV-2 Variants I Assay', kan opspore og differentiere virusvariationer, herunder mere smitsomme og dødelige varianter.
Den nye varianttest opsporer ikke bare covid-19, men kan også identificere større genetiske variationer, som formentlig stammer fra Storbritannien, Sydafrika samt andre regioner, herunder Japan og Brasilien.
Derudover kan den anvendes til en indledende screening af en mistænkelig ny variant og give indsigt i yderligere varianter, hvilket også er en nøglekomponent i Seegenes teknologi.
Seegenes nye produkt integrerer mindst ti af virksomhedens teknologier, herunder mTOCE™, en multipleks PCR-metode i realtid. Det er en banebrydende teknologi, som kun Seegene kan levere. Denne innovative teknologi gør det muligt for testen at målrette sig mod et specifikt punkt, hvor mutation opstår, og give præcis opsporing og differentiering af coronavirus i én reaktion.
En anden nøglefaktor i Seegenes unikke teknologi er dens endogene interne kontrol, som kan verificere hele kontrolprocessen, herunder korrekt indsamling af prøver.
Ved hjælp af Seegenes computersimulerede overvågningssystem til big data kan virksomheden nøje overvåge og analysere data fra en verdensomspændende database over covid-19 og dets varianter, hvilket gør, at de kan reagere hurtigt med produktudvikling.
Lige nu er regeringer og sundhedsmyndigheder over hele verden tvunget til at stole på sekventering af individuelle prøver for at kunne filtrere virusvarianter ud blandt de covid-19-positive, hvilket ikke er egnet til massetestning. En repræsentant for Seegene siger, at virksomhedens "nye diagnostiske test for covid-19-varianter vil øge evnen til at foretage massetestning i kampen mod global spredning af muteret virus betydeligt, hvor tidsfaktoren er afgørende for at kontrollere pandemien".
Den nuværende diagnostik baserer sig på PCR-test eller hurtigtest for at diagnosticere covid-19-infektion eller eksistensen af antistoffer. Men de nuværende diagnostiske metoder har begrænsninger i forhold til screening for virusvarianter, hvilket bremser en effektiv forebyggelse af epidemier. Kun PCR-metoden kan screene og identificere varianter, men indtil Seegenes nye varianttest har det været umuligt at gøre dette i én reaktion.
Ifølge repræsentanten for virksomheden vil Seegene "prioritere at levere sine covid-19-varianttest til globale organisationer og regeringer".
Repræsentanten tilføjer, at virksomheden vil fortsætte sit arbejde med at "gøre sin pligt som en af verdens førende virksomheder inden for global molekylær diagnostik ved at arbejde tæt sammen med sundhedsmyndigheder i hele verden".

SOURCE Seegene Inc.