Boliga Gruppen A/S
CVR.nr. 25078780
("Selskabet")
Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2020
Resume for 1. halvår 2020
Koncernen opnåede i 1. halvår 2020 en omsætning på 26,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,6 mio. kr. mod samme periode sidste år af fortsættende aktiviteter. Omsætningen følger de udmeldte forventninger til 2020. Koncernens resultat før skat af fortsættende aktiviteter blev 5,4 mio. kr. mod 1,9 mio. kr. i samme periode 2019. Resultatet følger de senest udmeldte forventninger.
Begivenheder i 1. halvår 2020
1. halvår af 2020 har været præget af covid-19, der har påvirket omsætningen negativt. Reduktioner i omkostningerne har dog kompenseret herfor.
Boliga.dk har i første halvår lanceret Boliga Byg Hus. Ambitionen er at samle alle landets hus- og byggefirmaer og skabe en samlet indgang til husbyggermarkedet. Byg Hus-universet har fået en lovende start med gode tilbagemeldinger fra annoncørerne og mange besøg fra brugerne. Forventningen er, at det, sammen med en række andre projekter, som er i støbeskeen, fremover vil løfte omsætningen i koncernen.
Resultat før skat for Boliga Gruppen A/S er steget med 3,5 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år.
Forretningsområdet boligportaler har forbedret EBITDA betydeligt med ca. 1,4 mio. kr. fra 1. halvår 2019 til 1. halvår 2020.
Boliga Ejendomskreditselskab A/S har haft en omsætningsfremgang på ca. 17% i forhold til samme periode sidste år. Fremgangen har betydet, at EBITDA i forhold til samme periode sidste år er mere end fordoblet. EBITDA er steget fra 2,4 mio. kr. i 1. halvår 2019 til 4,9 mio. kr. i 1. halvår 2020.
Udviklingen i egenkapital
Egenkapitalen udgjorde 159,1 mio. kr.. pr. 30. juni 2020 mod 154,8 mio. kr.. pr. 31. december 2019 (151,7 mio. kr. pr. 30. juni 2019).
Omsætnings- og resultatforventninger 2020
Udviklingen i 1. halvår af 2020 giver ikke anledning til at ændre Boliga Gruppen A/S’ forventninger for regnskabsåret 2020 som beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 08/2020.
I 2020 forventer ledelsen en omsætning på 50-55 mio. kr. samt et resultat før skat på 7-9 mio. kr.
For yderligere information, kontakt venligst:
Laust Farver
CEO, Boliga Gruppen A/S
Mail: lf@boligagruppen.dk
Mobil: +45 28 40 49 88
Vedhæftet fil