Selskabsmeddelelse nr. 46/2020 | 27. august 2020
Danske Andelskassers Bank leverer et overskud på 60,2 mio. kr. i 2. kvartal 2020, hvilket er en tilfredsstillende udvikling i resultatet.
Banken havde i 1. kvartal 2020 et negativt resultat på grund af COVID-19-krisens store fald på aktiemarkedet. Det samlede resultat i 1. halvår på 4,8 mio. kr. er utilfredsstillende.
Trods COVID-19-krisen er Danske Andelskassers Bank fortsat et robust og stærkt kapitaliseret pengeinstitut, der efter en vellykket aktieemission i april 2020 nu har en egenkapital på 1.949 mio. kr. og en kapitalprocent på 22,9 ved udgangen af 1. halvår 2020.
Hovedpunkter i halvårsregnskabet 2020:
Adm. direktør Jan Pedersens kommentar til halvårsrapporten:
”Under normale omstændigheder vil et halvårsresultat med et samlet overskud på 4,8 mio. kr. efter skat ikke være acceptabelt. Men når vi tager i betragtning, at banken kom ud af 1. kvartal med et underskud på grund af kurstab på bankens aktie- og obligationsbeholdning, så er det absolut godkendt, at underskud nu er blevet til overskud i en yderst turbulent tid. Det er samtidig rigtig positivt, at vi i øjeblikket har en flot tilgang af både erhvervs- og privatkunder.
Danske Andelskassers Bank forfølger fortsat sine strategiske målsætninger, hvori der indgår en ambitiøs vækststrategi, og derfor har banken besluttet at åbne to nye satellitfilialer i henholdsvis Herning og Lyngby. På den måde kommer vi til at stå endnu mere slagkraftigt i vores markedsområder, og vi kan betjene og rådgive vores eksisterende og nye kunder endnu bedre”.
Forventninger til 2020
Danske Andelskassers Bank forventer stor finansiel usikkerhed som følge af COVID-19 resten af året, hvilket gælder både virkningen for bankens kunder og udviklingen på finansmarkederne.
Banken ændrede i slutningen af juni 2020 sine forventninger til resultatet før skat til et mere positivt interval på 80-180 mio. kr. mod tidligere 60-180 mio. kr. Disse forventninger fastholdes.
Banken fastholder forventningerne om en basisindtjening i intervallet 135-175 mio. kr.
Kontaktinformation
For spørgsmål til denne meddelelse kan direktør for Direktionssekretariatet Alma Lund Høj kontaktes pr. telefon 6161 4567 eller pr. mail ahj@andelskassen.dk
Vedlagte filer
Halvårsrapport pr. 30. juni 2020 – Danske Andelskassers Bank A/S
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Vedhæftede filer