OTC Markets Group byder AAC Clyde Space AB velkommen til OTCQX
Aug 25, 2020, 01:00 ET
NEW YORK, den 25. aug. 2020 /PRNewswire/ -- OTC Markets Group Inc. (OTCQX: OTCM), der er et amerikansk finansmarked for 10.000 amerikanske og internationale værdipapirer, annoncerede i dag, at AAC Clyde Space AB (Nasdaq First North Premier Growth Market: AAC;OTCQX: ACCMF), der er en virksomhed med speciale i avancerede nanosatelitter, kredsløbsydelser og driftssikre delsystemer er blevet godkendt til handel på OTCQX® Best Market.
AAC Clyde Space AB handles under symbolet "ACCMF" på OTCQX. Amerikanske investorer kan finde aktuelle finansielle oplysninger og priser fra Real-Time Level 2 for virksomheden på www.otcmarkets.com.
Notering på OTCQX Market giver virksomheder en effektiv, omkostningsbesparende adgang til de amerikanske kapitalmarkeder. Effektive markedsstandarder giver virksomheder, der er noteret på en kvalificeret international børs, mulighed for at udnytte rapporteringen på deres hjemmemarked og gøre oplysningerne tilgængelige i USA. Virksomhederne skal overholde høje standarder, følge best practice for god virksomhedsledelse og påvise overholdelse af gældende lovgivning om værdipapirer for at kvalificere sig til OTCQX.
"Det glæder os at byde AAC Clyde Space AB velkommen som den første virksomhed noteret på Nasdaq First North Premier Growth Market til cross-trading på OTCQX Best Market," sagde Jason Paltrowitz, direktør for koncernydelser hos OTC Markets Group. "OTCQX Market støtter internationale virksomheder, der ønsker at styrke synligheden og gennemsigtigheden på det amerikanske offentlige marked. Noteringen på Nasdaq First North Premier Growth Market i Stockholm og på OTCQX Market i USA gør det muligt for AAC Clyde Space AB at skabe opmærksomhed hos internationale investorer på en effektiv måde."
"Vi er meget glade for at slutte os til OTCQX® Best Market. Det vil gøre det nemmere for amerikanske investorer at slutte sig til os i vores bestræbelser på at være førende inden for NewSpace-revolutionen. AAC Clyde Space AB driver virksomhed i et hurtigt voksende, højteknologisk marked, der forventes at vokse eksponentielt i de kommende år. Vi ser mange muligheder på det amerikanske marked for vores meget driftssikre, avancerede løsninger og for vores ydelser inden for Space as a Service. En stærk amerikansk investorkreds vil hjælpe os med at udnytte disse muligheder," sagde Luis Gomes, admin. direktør i AAC Clyde Space AB.
B. Riley FBR agerede som virksomhedens sponsor over for OTCQX. B. Riley FBR er handelsnavnet for B. Riley Securities, Inc., der er en investeringsbank med detail- og engrosbankvirksomhed og datterselskab af B. Riley Financial, Inc., som er baseret i Los Angeles og har kontorer over hele USA inden for virksomhedsfinansiering, analyser samt værdipapirhandel.
Om AAC Clyde Space AB
Gruppen AAC Clyde Space tilbyder totalløsninger og ydelser fra design af mission til kredsløbsdrift, herunder driftssikre, fleksible satellitplatforme med en vægt på 1-50 kg og en fuld vifte af delsystemer til kube- og små satellitter. AAC Clyde Space giver med sine uovertrufne driftserfaringer og end-to-end-tjeneste kunderne mulighed for at opnå målet med deres mission via et enkelt troværdigt kontaktpunkt.
Om OTC Markets Group Inc.
OTC Markets Group Inc. (OTCQX: OTCM) driver OTCQX® Best Market og OTCQB® Venture Market Pink® Open Market for 10.000 amerikanske og internationale værdipapirer. Vi forbinder via OTC Link® ATS og OTC Link ECN et bredt netværk af børsmæglere, der tilbyder ydelser inden for likviditet og udførelse. Vi gør det nemt for investorer at handle via deres egen, selvvalgte børsmægler og sætter virksomheder i stand til at forbedre kvaliteten af oplysningerne, som er tilgængelige for investorerne.
Besøg www.otcmarkets.com for at lære mere om vores måde at skabe mere oplyste og mere effektive markeder på.
OTC Link ATS og OTC Link ECN er alternative handelssystemer reguleret af det amerikanske børstilsyn (SEC), der drives af OTC Link LLC, der er medlem af FINRA (Financial Industry Regulatory Authority/SIPC (Securities Investor Protection Corporation).
Tilmeld dig OTC Markets' RSS-feed
Mediekontaktperson:
OTC Markets Group Inc., tlf. +1 (212) 896-4428, e-mail [email protected]

Related Links
SOURCE OTC Markets Group Inc.