Bestyrelsen for Kapitalforeningen Jyske Portefølje har godkendt årsrapporten for 2019 på sit møde den 26. februar 2020.
Det samlede regnskabsmæssige resultat i foreningen er et overskud på 532 mio. kr. (i 2018 var der et underskud på 279 mio. kr.). Den samlede formueværdi i Kapitalforeningen Jyske Portefølje var ved udgangen af 2019 4.542 mio. kr., hvilket er et fald på 1,3% i forhold til 2018. Faldet er sammensat af indløsninger (netto) på i alt 519 mio. kr. og årets regnskabsmæssige resultat på 532 mio. kr. Samtidig blev der i regnskabsåret udbetalt 71 mio. kr. i udbytte.
Resultatet i foreningens eneste børsnoterede afdeling, FX Alpha II KL, som bestyrelsen vil indstille til generalforsamlingens godkendelse, fremgår af Årsrapport 2019, som vedlægges. Årsrapport 2019 kan ligeledes ses på foreningens hjemmeside jyskeportefolje.dk.
Generalforsamling den 17. marts 2020
Kapitalforeningen Jyske Portefølje afholder sammen med Investeringsforeningen Jyske Invest og Investeringsforeningen Jyske Portefølje ordinær generalforsamling tirsdag den 17. marts 2020
kl. 15.00 i Jyske Invests lokaler, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg. Indkaldelse og offentliggørelse af dagsorden sker via foreningens hjemmeside jyskeportefolje.dk.
Vedhæftede filer