Selskabsmeddelelse nr. 05/2020
26. februar 2020

Sydbanks årsrapport 2019

2019 er præget af vækst i den samlede kreditformidling og en historisk høj konverteringsaktivitet

Sydbanks regnskab for 2019 viser et resultat før skat på 1.081 mio. kr. mod 1.420 mio. kr. i 2018. Faldet på 339 mio. kr. kan primært henføres til et fald i indtjeningen i alt på 210 mio. kr. og en ændring i poster med engangskarakter på 109 mio. kr. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 9,7 pct. p.a.

Årets resultat efter skat udgør 853 mio. kr. mod 1.161 mio. kr. i 2018 og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 7,5 pct. Ved indgangen til 2019 forventedes et resultat efter skat i intervallet 800-1.100 mio. kr.

Administrerende direktør Karen Frøsig siger om årets resultat og den igangværende strategi:
- Det er glædeligt, at vi kan vise en pæn fremgang på næsten 3 mia. kr. i den samlede kreditformidling samtidig med, at kreditkvaliteten fortsat er så god, at vi kan tilbageføre nedskrivninger for næsten 100 mio. kr. i 2019. Vi har dermed kunnet tilbageføre nedskrivninger i de seneste 3 år.

- Vi er kommet godt i gang med strategien, hvor fokus er at skabe en stærkere bank med nøgleordene, ”Kunden først”, ”Mere Sydbank” og ”Digitalisering”. Kunderne kvitterer med en høj tilfredshed og medarbejderne er meget engagererede.

Karen Frøsig udtaler herudover om tiltagene, der skal skabe bedre balance mellem indtjening og omkostninger:
- Vi effektuerer tiltagene helt som planlagt. Satsen på erhvervsindlån er sænket i november 2019, negative renter på privatindlån er indført i januar 2020 og ændring af gebyrer på betalingskort og andre ydelser får virkning fra marts 2020. Derfor forventes indtjeningen at blive højere i 2020 end i 2019. På omkostningssiden er det tydeligste bevis på at tiltagene virker, at antallet af medarbejdere er blevet reduceret fra 2.074 til 2.030 i løbet af 4. kvartal 2019.

Formanden for Sydbanks bestyrelse, Lars Mikkelgaard-Jensen siger:
- Vi er nu fuldt på plads med en styrket bestyrelse. Vi kigger fremad og fokuserer på et konstruktivt samarbejde med den ligeledes styrkede direktion, der vil være ved fuld styrke om en måned. Vi udlodder ca. 70 pct. af det opnåede resultat for 2019. 40 pct. af resultatet udloddes som udbytte og resten via et nyt aktietilbagekøbsprogram på 250 mio. kr. Efter en samlet udlodning på 590 mio. kr. er banken fortsat velkapitaliseret.

Hovedpunkter for 2019

Negative renter
Efter indførelsen af negative renter for privatkunder primo 2020 er ca. halvdelen af bankens indlån fortsat friholdt for negative renter. Det negative rentemiljø, der har været gældende næsten uafbrudt siden 2012, har henover de seneste 5 år medvirket til et fald i Sydbanks nettorenter på ca. 1 mia. kr., svarende til ca. 40 pct.

Da det negative renteniveau forventes at fortsætte i flere år frem, finder Sydbank det nødvendigt med virkning fra 1. maj 2020 at fastsætte en grænse på 250.000 kr. for, hvornår privatkunder skal betale negativ rente af indlån. Dette er såfremt, kunden har en NemKonto i Sydbank. På øvrige konti betaler NemKonto-kunder fortsat negativ rente fra 50.000 kr.

Har kunden ikke sin NemKonto i Sydbank, betaler kunden negativ rente af alt indlån.

Alt andet lige bliver i niveauet 6-7 mia. kr. indlån berørt af ovenstående ændringer.

De hidtidige erfaringer med rådgivning af vores privatkunder, som berøres af negative renter, er positive. Rådgivningen viser kunderne en eller flere måder til at undgå at blive berørt af de negative renter. Det forventes fortsat at gøre sig gældende, selvom grænsen for friholdelse af negative renter sænkes.

Forventninger til 2020


Yderligere oplysninger
Bankdirektør Jørn Adam Møller, tlf. 74 37 20 30
Kommunikationschef Louise Degn-Hansen, tlf. 61 20 48 04

Adm. direktør Karen Frøsig, bankdirektør Bjarne Larsen og bankdirektør Jørn Adam Møller gennemgår i dag kl. 10.00 (CET) rapporten på en telekonference. Telekonferencen afvikles på dansk og kan følges via www.sydbank.dk/omsydbank

Deltagere skal ringe på +45 35 44 55 77. Følgende kode skal bruges for at logge ind: 33630841#

Vedhæftede filer