Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nykredit Invest har i dag behandlet og godkendt foreningens årsrapport for 2019.
Foreningen opnåede et godt år i 2019, hvor alle afdelinger gav positive afkast. Foreningens afdelinger med risikobetonede aktiver opnåede væsentligt højere afkast, end foreningens ledelse havde ventet primo året. Baggrunden herfor var uventede rentefald, indsnævring af kreditspænd samt kraftige aktiekursstigninger.
Et flertal af foreningens aktivt forvaltede afdelinger gav afkast, der var højere end afdelingernes respektive benchmark i 2019. Afdelingerne med korte obligationer, danske aktier, globale fokusaktier og kreditobligationer leverede sammen med afdeling Bæredygtige Aktier og afdeling Europæiske Virksomhedsobligationer SRI positive merafkast. Afdelingerne med lange obligationer, globale aktier SRI og aktieallokeringsafdelingerne gav derimod afkast lavere end benchmark. Samlet set finder ledelsen afkastudviklingen tilfredsstillende i foreningen.
For det kommende år forventer foreningens ledelse beskedne afkast i foreningens obligationsafdelinger. For aktieafdelingerne ventes moderat positive afkast, der er markant lavere end de afkast, der blev opnået i 2019. Væsentlige afkastudsving i foreningens afdelinger må forventes, og negative afkast kan ikke udelukkes i 2020.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted,
tlf. 44 55 92 00.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Nykredit Invest
Tage Fabrin-Brasted, direktør
Vedhæftede filer