Den foreløbige nettoomsætning for Q1 2019 stiger med 6,5 % i faste valutaer (7,4 % i rapporterede valutaer) sammenlignet med samme periode sidste år. Det er som ventet, og forvetningerne til vækst i nettoomsætning på 3-6 % i faste valuer for 2019 er fastholdt.

Baseret på de foreløbige finansielle tal for Q1 2019 forventes overskudsgraden at være skuffende 6,3 % i faste valutaer (6,1 % i rapporterede valutaer) sammenlignet med 8,7 % for de første kvartal i 2018. Den lavere overskudsgrad er primært grundet et større fald i marginer end oprindeligt forventet på service level agreements og projekter relateret til Novo Nordisk Gruppen. Yderligere, påvirker fordelingen af nettoomsætningen marginen negativt, hvor Novo Nordisk Gruppen’s andel falder. 

Som følge af den lave overskudsgrad i første kvartal 2019 og justerede forventninger til resten af året sænkes forventningerne til overskudsgraden i faste valutaer for 2019 fra 10-10,5 % til 8-9 %.

De opdaterede forventninger til 2019:

Implementeringen af den nye kundecentrerede organisation forløber efter planen og en række omkostningssynergier forventes at blive realiseret, om end virkningen heraf i 2019 forventes at være begrænset. Herudover implementeres en række omkostningsbesparende initiativer. Disse initiativer kan kun til en vis grad modsvare de negative effekter på dette års overskud.

Per Kogut, CEO hos NNIT udtaler: “Vores overskudsgrad for de første tre måneder af 2019 er meget skuffende, og vi stræber efter at forbedre vores bruttomargin gennem yderligere automatisering, øge andelen af medarbejdere på vores centre i udlandet og øge andelen af fakturerbare timer. En fortsat høj vækst i international life sciences vil også bidrage til at nedbringe afhængigheden af Novo Nordisk Gruppen. Herudover vil omkostningssynergier fra den nye kundecentrerede organisation blive realiseret i anden halvår af 2019 og med fuld effekt fra 2020. Nettoomsætningen stiger som ventet med 7 % i første kvartal med høj vækst særligt inden for kundegrupperne international life sciences og finans i tråd med vores strategi.” 

Telekonference
NNIT afholder en telekonference den 9. maj 2019 kl. 10:00 CET om de justerede forventninger til 2019. Investorer kan lytte med via et link på www.nnit.com under menupunktet Investors - Events & presentations'. Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt ved telekonferencens begyndelse.

Webcast link: https://nnit.eventcdn.net/201905confcall

Telekonference numre:
Danmark:                     +45 3544 5583
Storbritannien:              +44 203 194 0544
Sverige:                       +46 8 5664 2661
USA:                           +1 855 269 2604

NNIT offentliggør delårsrapport for de første tre måneder af 2019 den 14. maj 2019, som planlagt.

Fremadrettede udsagn
Denne årsrapport indeholder fremadrettede udsagn. Ord og vendinger som ‘mener’, ‘forventer’, ‘kan’, ‘vil’, ‘planlægger’, ‘strategi’, ‘udsigt’, ‘forudser’, ‘skønner’, ‘anslår’, ‘antager’, ‘har til hensigt’, ‘forventning’, ‘prognose’, ‘mål’ og andre lignende ord og vendinger i forbindelse med enhver omtale af fremtidige drifts- eller økonomiske resultater angiver, at der er tale om fremadrettede udsagn. Udsagn vedrørende fremtidige forhold er forbundet med risiko og usikkerhed, og de opnåede resultater kan derfor afvige væsentligt fra de anførte forventninger. Endvidere er visse forventninger
baseret på formodninger om fremtidige begivenheder, som kan vise sig ikke at være korrekte. Venligst se side 33-35 i 2018 årsrapporten.

Henvendelse
Investor relations:
Klaus Hosbond Skovrup
Head of Investor Relations
Tel: +45 3079 5355
ksko@nnit.com

Pressehenvendelse:
Helga Heyn
NNIT Communications
Tel: +45 3077 8141
hhey@nnit.com

Om NNIT

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S havde pr. 31. december 2018 3.214 medarbejdere. For yderligere oplysninger henvises til

Vedhæftet fil