Delårsregnskab
Selskabsmeddelelse nr. 21/2019
Stærk kundeaktivitet i 1. kvartal 2019
“Trods et fald i nettorenteindtægterne, som følge af det vedvarende pres på rentemarginalen, skabte den stærke kundeaktivitet en stigning i gebyr- og provisionsindtægterne i 1. kvartal 2019. Især havde tilgangen af nye kunder i Danmark en positiv indvirkning på indtægter fra formidling af realkreditlån. Dog steg drifsomkostningerne i kvartalet, men vi fastholder vores forventning om et stort set uændret omkostningsniveau i omegnen af 460 mio. kr. for 2019 som helhed,” udtaler BankNordiks administrerende direktør, Árni Ellefsen.
“Foruden vores stærke fokus på at forbedre kundeoplevelsen og styrke relationen til kunderne, har vi arbejdet videre med yderligere at optimere processer og indføre teknologi, der på længere sigt kan øge produktiviteten og vores omkostningsstruktur,” udtaler Árni Ellefsen.
Hovedpunkter fra BankNordiks delårsrapport for 1. kvartal 2019:
1. kvartal 2019 i forhold til 1. kvartal 2018
1. kvartal 2019 i forhold til 4. kvartal 2018
Kapitalforhold
Koncernens egentlige kernekapitalprocent udgjorde 17,2% pr. 31. marts 2019, en tilbagegang på 0,5 procentpoint i forhold til 31. december 2018. Solvensprocenten udgjorde 19,2% pr. 31. marts 2019 mod 19,8% pr. 31. december 2018.
Nettoresultatet for 2019 indgår ikke i egenkapitalen og solvensopgørelsen, førend den reviderede årsrapport offentliggøres.
Forventninger til 2019
Ledelsen fastholder forventningen om et driftsresultat for regnskabsåret 2019 før nedskrivninger i niveauet 160-200 mio. kr. (1. kvartal 2019: 38 mio. kr.), mens der forventes et nettoresultat i den øvre ende af det tidligere udmeldte interval på 100-150 mio. kr. (1. kvartal 2019: 52 mio. kr.).
Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a. af de økonomiske forhold, nedskrivninger på udlån samt kursreguleringer.
Yderligere oplysninger:
Árni Ellefsen, adm. direktør, tlf. (+298) 230 348
BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og forsikringsaktiviteter på Færøerne. Koncernen, som blev grundlagt på Færøerne for over 100 år siden, har samlede aktiver på 17,4 mia. kr. og 393 medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.
Bilag: BankNordiks hovedtal for 1. kvartal 2019 og med sammenligningstal
Hovedtal
Mio. kr. | 1. kvt. 2019 | 4. kvt. 2018 | 3. kvt. 2018 | 2. kvt. 2018 | 1. kvt. 2018 |
Renteindtægter, netto | 91 | 92 | 94 | 93 | 94 |
Gebyr- og provisionsindtægter, netto | 48 | 42 | 43 | 43 | 44 |
Indtægter fra forsikringsaktiviteter | 9 | 13 | 13 | 6 | 12 |
Andre driftsindtægter | 11 | 9 | 10 | 15 | 12 |
Driftsindtægter* | 158 | 156 | 160 | 157 | 162 |
Driftsomkostninger* | -120 | -115 | -111 | -116 | -115 |
Sektoromkostninger m.v. | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Driftsresultat før nedskrivninger* | 38 | 42 | 49 | 42 | 47 |
Nedskrivninger på udlån (netto) | 19 | 18 | 39 | 23 | 31 |
Driftsresultat* | 57 | 60 | 88 | 65 | 77 |
Engangsposter | 0 | -10 | -6 | 12 | 76 |
Resultat før kursreg. og skat | 57 | 50 | 81 | 76 | 154 |
Kursreguleringer | 8 | -12 | -3 | -17 | -6 |
Resultat før skat | 65 | 38 | 78 | 59 | 148 |
Indlån m.v., mia. kr. | 14,0 | 13,4 | 13,2 | 13,1 | 13,1 |
Udlån m.v., mia. kr. | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 9,7 | 9,6 |
Realkreditudlån, mia. kr. | 12,5 | 12,2 | 12,1 | 11,9 | 11,9 |
Egenkapital, mia. kr. | 2,0 | 2,0 | 1,9 | 1,9 | 1,9 |
Kapitalprocent | 19,2% | 19,8% | 17,6% | 18,5% | 18,9% |
Likviditetsmæssig overdækning | 222% | 213% | 219% | 225% | 218% |
Driftsomkostninger/-indtægter | 76% | 73% | 69% | 73% | 71% |
Antal medarbejdere (FTE), ultimo | 393 | 393 | 385 | 390 | 387 |
* Ekskl. engangsposter og kursreguleringer
Yderligere oplysninger findes i delårsrapporten (offentliggøres kun på engelsk).
Vedhæftede filer