Pressemeddelelse:
Erfarne køkkenfolk bag ny køkkenbutik i Drammen
Som køkkenforhandler har Line Nesdal sammensat et team af erfarne køkkenfolk til den nye Svane Køkkenet butik, som åbner i Drammen den 25. april.
Indehaver Line Nesdal har ansat to andre erfarne køkkenprofiler til sit kommende team i Svane Køkkenets konceptbutik, som åbner på Nedre Torggate den 25. april.
De to nyansatte køkkenkonsulenter er Marius Strandseter og interiørdesigner Monica Bergodd med henholdsvis 5 og 14 års erfaring fra køkkenbranchen. Line Nesdal har selv arbejdet med køkkener og bad i 15 år, og hun tror på vigtigheden af at sammensætte et erfarent team:
”Vi er alle tre kompetente rådgivere, der kender forbrugernes behov. Med Svane Køkkenets brede designprogram får vi mulighed for at opfylde kundernes drømme om nyt køkken og bad, både til store og mindre boliger,” siger Line Nesdal.
Personligt glæder hun sig til at opfylde sin egen drøm om at blive selvstændig køkkenforhandler, og ikke mindst til at kunne præsentere den 400 kvm. store konceptbutik.
”Forretningen indrettes med alle Svane Køkkenets seneste designs inden for køkken og bad, og kunderne vil få en masse inspiration af de nyeste trends, farver, materialer og udstyr til køkkenindretningen,” fortæller Line Nesdal og pointerer:
”Svane Køkkenet er ét af de mest innovative brands, som hvert år lancerer et helt nyt køkkendesign. Netop derfor ønsker jeg at arbejde med dette køkkenmærke.”
Konceptbutikken indretter Line Nesdal i tæt samarbejde med Svane Køkkenets design- og konceptansvarlige, arkitekt MAA Rolf Birk. Lige nu er teamet selv i gang med at gøre klar til åbning torsdag den 25. april.
Butik nummer otte
Butikken i Drammen bliver Svane Køkkenets 8. butik i Norge, og åbningen sker som et led i en strategi om at ekspandere i Norge. I januar slog en butik dørene op i Trondheim:
”Vi har oplevet stor opmærksomhed omkring den nyåbnede butik i Trondheim, og vi ser frem til at opleve, hvordan beboerne i Drammen tager imod det danske køkkenkoncept,” siger kædechef Torben Nielsen fra Svane Køkkenet.
Svane Køkkenet er ét af Danmarks bedst kendte køkkenbrands, som bliver designet og produceret i Danmark. Bag brandet står Skandinaviens tredjestørste køkkenkoncern, TCM Group A/S, som er børsnoteret på Københavns Fondsbørs.
Kontaktpersoner:
Kædechef Torben Nielsen, Svane Køkkenet, Mobil 5136 0704
Adm. dir. Ole Lund Andersen, TCM Group, Telefon 9743 5200
Billede:
Trekløveret Monica Bergodd, Marius Strandseter og Line Nesdal, som åbner Svane Køkkenet på en central beliggenhed i Drammen.
Vedhæftet fil