Gabriel North America Inc har d.d. underskrevet aktiekøbsaftale med ejeren af den mexicanske møbelproducent Grupo RYL, S. A. de C. V. (RYL), hvorved 100% af aktiekapitalen overtages. Prisen for aktierne er aftalt til USD 0,8 mio. I tillæg overtages gæld til de tidligere ejere for USD 3 mio.
Købet af aktierne i det mexicanske selskab sker for at understøtte koncernens vækst i koncernens FurnMaster aktiviteter i Nordamerika.
RYL er veletableret, som udviklings- og produktionsenhed, og agerer som underleverandør til møbelindustrien i USA. Selskabet, der beskæftiger ca. 170 ansatte, omsatte i 2018 for USD 8 mio., hvor resultat før skat udgjorde USD -1,2 mio.
Forventninger til regnskabsåret 2018/19
Fra den tilkøbte virksomhed forventes for resten af regnskabsåret en omsætning i niveauet 20 mio. kr, og et negativt resultatbidrag før skat i niveauet 2 mio. kr.
Ledelsens forventninger til hele regnskabsåret 2018/19 er, for Gabriel Holding A/S, fortsat en omsætnings- og indtjeningsvækst i niveauet 10 – 20%.
Vedhæftet fil