NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2019/03

Aalborg, 4. april 2019

Torsdag den 4. april 2019 afholdtes ordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S (CVR-nr. 10998530) kl. 16.00 på Aalborg Portland Park, Harald Jensensvej 9, 9000 Aalborg.

Bestyrelsen havde valgt Laurits Toft til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i relation til den fastsatte dagsorden. Dagsorden forelå med følgende punkter:


Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.


2. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport for selskabet til godkendelse.


3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det
godkendte regnskab.


4. a. Forslag fra bestyrelsen om, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til
et tidsrum af 18 måneder fra generalsforsamlingens dato til selskabet at
erhverve indtil 10% af selskabets aktiekapital mod et vederlag, der ikke må
være mere end 10% større eller mindre end den for selskabets aktier på
NASDAQ OMX Copenhagen A/S senest forud for erhvervelsen noterede
køberkurs.


4. b. Forslag fra bestyrelsen til godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det i
gangværende regnskabsår.


5. Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.


6. Valg af medlemmer til bestyrelsen:
Finn Viggo Nielsen udtræder af bestyrelsen. I stedet indstilles Niels David Nielsen til valg. Bestyrelsen indstiller Jacob Møller Knudsen til genvalg.

For oplysninger om nuværende bestyrelsesmedlemmers hverv henvises til årsrapporten side 17-18.


7. Valg af statsautoriseret revisor:
Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young PS.


8. Eventuelt.


Bemærkninger:

1. Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.

2. Årsrapporten blev enstemmigt godkendt.

3. Bestyrelsens forslag til disponering af årets resultat blev enstemmigt vedtaget.

4. a. Forslaget blev enstemmigt godkendt.

4. b. Generalforsamlingen godkendte enstemmigt vederlag til bestyrelsen i overensstemmelse med forslag.

5. Der meddeltes enstemmigt decharge til direktion og bestyrelse.

6. Niels David Nielsen modtog valg til bestyrelsen for en toårig periode. Jacob Møller Knudsen blev genvalgt til bestyrelsen – ligeledes for en toårig periode.

7. Ernst & Young PS blev genvalgt som selskabets revisor.

8. Ingen særlige bemærkninger.

I forlængelse af generalforsamlingen har bestyrelsen i AaB A/S konstitueret sig med Torben Fristrup som formand og Jacob Møller Knudsen som næstformand.

De øvrige fem bestyrelsesmedlemmer er Henrik Thomsen, Lynge Jakobsen, Claus Fallingborg, Anders Bjørnstrup og Niels David Nielsen.



Venlig hilsen
Laurits Toft
Dirigent