Dato: 4. marts 2019
Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 6/2019
Formanden for bankens repræsentantskab Hans Ladekjær Jeppesen bød velkommen til de fremmødte aktionærer.
Efter velkomsten gav formanden ordet til den af bankens repræsentantskab udpegede dirigent advokat Niels Kaalund.
Dirigenten konstaterede indledningsvist, at de fornødne indkaldelsesvarsler havde været iagttaget, samt at indkaldelsen, oplysning om antal aktier og stemmerettigheder, dagsorden, bankens lønpolitik, de fuldstændige forslag herunder revideret årsrapport, procedure for stemmeafgivelse samt fuldmagts- og brevstemmeblanket, i en sammenhængende periode på 3 uger havde været tilgængelig på bankens hjemmeside.
Dagsordenens punkt 1 og 2:
Bestyrelsens formand Hans Ladekjær Jeppesen aflagde bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år og fremlagde A/S Skjern Banks lønpolitik 2019 til godkendelse.
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning og lønpolitikken blev godkendt.
Dagsordenens punkt 3:
Direktør Per Munck fremlagde årsrapporten til godkendelse og årsrapporten blev godkendt.
Dagsordenens punkt 4:
Det blev vedtaget at anvende årets overskud t.kr. 142.513 således:
1.000 kr.
Udbytte af regnskabsåret | 28.920 |
Indehavere af hybrid kernekapitalinstrumenter | 6.626 |
Henlagt til egenkapitalen | 106.967 |
I alt anvendt | 142.513 |
Dagsordenens punkt 5 a, b, c og d:
Repræsentantskab og bestyrelse stillede forslag om ændring af vedtægterne
a: § 9 stk. 2, § 9 stk. 3 og § 9 stk. 4. Præcisering af anmeldelsesregler mv. for
aktionærer, fuldmægtige og rådgivere.
Forslaget blev vedtaget.
b: § 12 stk. 4 udgår, således at aldersbegrænsningen for medlemmer af
repræsentantskabet ophæves.
Forslaget blev ikke vedtaget
c: § 17 stk. 4 udgår, således at aldersbegrænsningen for medlemmer af
direktionen ophæves.
Forslaget blev vedtaget.
Forslaget blev vedtaget.
Dagsordenens punkt 5 e:
Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at generalforsamlingen forlænger den eksisterende bemyndigelse til bankens bestyrelse til at erhverve egne aktier i tiden frem til bankens næste ordinære generalforsamling, således at bankens bestyrelse indtil næste ordinære generalforsamling kan lade banken erhverve egne aktier svarende til 10 % af den pålydende værdi af bankens aktiekapital på bemyndigelsestidspunktet, dog således at bankens beholdning af egne aktier ikke må overstige 10 % af den nominelle aktiekapital, forudsat at prisen for aktierne på erhvervelsestidspunktet ikke afviger med mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet senest noterede slutkøbekurs.
Forslaget blev vedtaget.
Dagsordenens punkt 5 f og g:
Forslag stillet af aktionær Claus Tjørring, Hørsholm:
f: Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at indlede forhandlinger med
Ringkjøbing Landbobank om indgåelse af et formaliseret samarbejde.
Forslaget blev ikke vedtaget.
g: Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen driftsbesparelser på 10 % i året
2019 til styrkelse af indtjening og forhandlingsposition.
Forslaget blev ikke vedtaget.
Dagsordenens punkt 6:
På valg til repræsentantskabet var:
Carsten Thygesen
Karsten Skovbjerg Larsen
Hans Ladekjær Jeppesen
Finn Erik Kristiansen
Torben Ohlsen
Morten Henrik Pedersen
Heine Delbing
Kasper Herrestrup
Jonas Højhus Jeppesen
Nicolai Berg
Jakob Møller
Christian Hede
Valgt til repræsentantskabet blev:
Hans Ladekjær Jeppesen (genvalgt)
Morten Henrik Pedersen (nyvalgt)
Heine Delbing (nyvalgt)
Kasper Herrestrup (nyvalgt)
Jonas Højhus Jeppesen (nyvalgt)
Nicolai Berg (nyvalgt)
Jakob Møller (nyvalgt)
Christian Hede (nyvalgt)
Dagsordenens punkt 7:
På valg som bankens revisor:
PricewaterhouseCoopers, Herning, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Der var genvalg til:
PricewaterhouseCoopers, Herning, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Dagsordenens punkt 8:
Dirigenten takkede herefter for god ro og orden og repræsentantskabets formand takkede for opbakningen fra de fremmødte aktionærer.
Såfremt der ved et konstituerende repræsentantskabsmøde sker ændringer i bestyrelsens sammensætning vil vi efterfølgende informere NASDAQ OMX Copenhagen herom.
Venlig hilsen
Skjern Bank
Per Munck
munck@skjernbank.dk
Vedhæftet fil