Sparinvest S.A., som varetager den daglige ledelse af Sparinvest SICAV, skal hermed meddele, at selskabets moderselskab, Sparinvest Holdings SE (samlet ”Sparinvest”), har indgået en betinget købsaftale med Nykredit.

Det betyder, at såfremt købsaftalen endeligt godkendes, vil Sparinvest koncernen og dermed foreningens administrationsselskab blive en del af Nykredit koncernen.

Købsaftalen er betinget af en række betingelser samt myndighedsgodkendelser. For yderligere informationer henvises til vedhæftede meddelelse fra Nykredit, som er offentliggjort dags dato via Nasdaq Copenhagen A/S.

Ovenstående vil på nuværende tidspunkt ikke have betydning for administrationen af foreningen.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til CEO for Sparinvest Holdings SE, Jørgen Søgaard-Andersen, tlf. nr. 36 34 75 54.

Med venlig hilsen

Direktionen
Sparinvest S.A.


Vedhæftet fil