Til Nasdaq Copenhagen A/S                                                                                                   15. januar 2019
                                                                                                                                                 Meddelelse nr. 5/2019







Jyske Realkredits auktioner til refinansiering pr. 1. april 2019



Jyske Realkredit planlægger at gennemføre auktionerne fra tirsdag den 5. februar til og med torsdag den 7. februar 2019 for lån i Kapitalcenter E og fredag den 8. februar for lån i Kapitalcenter S.

Jyske Realkredit skal udelukkende refinansiere SDO låntagere, og den samlede refinansiering udgør i alt ca. 18,6 mia. kroner fordelt på 15,4 mia. kroner i kapitalcenter E og 3,2 mia. kroner i kapitalcenter S. Mængderne er foreløbige og vil blive påvirket af omlægninger og refinansieringsændringer indtil udgangen af januar.

De endelige udbudte mængder og de enkelte ISIN koders specifikke auktionsdage offentliggøres fredag den 1. februar 2019.

Eventuel henvendelse kan rettes til afdelingsdirektør Anders Lund Hansen tlf. 89 89 92 20 eller head of investor relations Christian Bech-Ravn tlf. 89 89 92 25.


Denne meddelelse vil også være tilgængelige på Jyske Realkredit hjemmeside på jyskerealkredit.com.

Venlig hilsen
Jyske Realkredit