Selskabsmeddelelse nr. 14/2018 | 27. august 2018
Danske Andelskassers Bank A/S kommer ud af 1. halvår 2018 med et resultat på 65,6 mio. kr. før skat mod et resultat på 64,7 mio. kr. i samme periode 2017. Resultatet skyldes først og fremmest et fald i bankens nedskrivninger fra 19,0 mio. kr. i 1. halvår 2017 til en tilbageførsel på 4,3 mio. kr. i 1. halvår 2018. Derudover er resultatet påvirket af en fremgang i netto rente- og gebyrindtægterne på 10,9 mio. kr. fra 284,0 mio. kr. i 1. halvår 2017 til 294,9 mio. kr. i 1. halvår 2018 samt et fald i kursreguleringerne. Således havde banken i første halvår 2018 et kurstab på 0,4 mio. kr. mod kursgevinster på 19,6 mio. kr. i samme periode 2017. Den kapitalmæssige overdækning var pr. 30. juni 2018 på 5,4 % mod 2,3 % pr. 30. juni 2017. Samlet set betegner banken resultatet for 1. halvår 2018 som tilfredsstillende. Banken fastholder sin forventning til årets resultat før skat på 110-150 mio. kr., som blev udmeldt den 25. maj 2018.
I første halvår 2017 havde Danske Andelskassers Bank nedskrivninger på 19,0 mio. kr., mens der kan tilbageføres 4,3 mio. kr. i første halvår 2018. Årsagen er hovedsageligt de gunstigere konjunkturer, som resulterer i et generelt faldende nedskrivningsniveau. Der er dog tale om et lille fald i tilbageførslerne i forhold til 1. kvartal 2018, hvilket skyldes nedskrivninger på landbrug i 2. kvartal i forbindelse med øget træk på landmændenes kreditter.
Basisindtjeningen lander efter årets første seks måneder på 72,5 mio. kr. mod 64,1 mio. kr. i samme periode 2017.
De samlede netto omkostninger til personale og administration var på 229,5 mio. kr. i første halvår 2018 mod 217,6 mio. kr. i første halvår 2017. Udgifterne til personale er steget fra 130,3 mio. kr. i første halvår 2017 til 139,5 mio. kr. i år. I januar 2018 blev der foretaget en større tilpasning af bankens organisation, som medførte en række afskedigelser, og banken har således ved udgangen af første halvår 2018 hensat og udgiftsført 10,6 mio. kr. til fratrædelsesgodtgørelser og løn i fritstillingsperioden. Andre administrative udgifter var i første halvår 2018 på 90,0 mio. kr. mod 87,3 mio. kr. i andet halvår 2017. Stigningen skyldes først og fremmest en stigning i IT-udgifterne til udvikling af digitale løsninger og løsninger rettet mod myndighedskrav.
Bankens kapitalprocent er pr. 30. juni 2018 opgjort til 17,2 % mod en kapitalprocent på 15,6 % pr. 30. juni 2017 og 16,4 % pr. 31. december 2017. Det individuelt opgjorte solvensbehov er pr. 30. juni 2018 opgjort til 9,9 %. Med tillæg af det kombinerede bufferkrav på 1,88 procentpoint har banken dermed en kapitalmæssig overdækning på 5,4 % mod 2,3 % pr. 30. juni 2017 og 4,6 % pr. 31. december 2017.
Danske Andelskassers Bank fastholder sine forventninger til en basisindtjening mellem 130 og 170 mio. kr. i 2018 og sine forventninger til et resultat før skat på 110-150 mio. kr.
Hovedtal | ||||||
Mio kr. | 1. halvår 2018 | 1. halvår 2017 | 2017 | |||
Resultat før skat | 66 | 65 | 101 | |||
Basisindtjening | 73 | 64 | 139 | |||
Omkostninger til personale og administration | 230 | 218 | 424 | |||
Nedskrivninger og tab | -4 | 19 | 42 | |||
Kursreguleringer | 0 | 20 | 4 | |||
Indlån | 8.672 | 8.532 | 8.482 | |||
Udlån | 6.155 | 6.225 | 6.132 | |||
Kapitalprocent | 17,2 | % | 15,6 | % | 16,4 | % |
Kapitalbehov | 11,8 | % | 13,3 | % | 11,8 | % |
Kapitalmæssig overdækning | 5,4 | % | 2,3 | % | 4,6 | % |
Likviditetsoverdækning | 210 | % | 252 | % | 192 | % |
Egenkapital | 1.386 | 1.292 | 1.416 |
Direktionens kommentar til halvårsrapporten
”Første halvår 2018 har budt på flere skelsættende og særdeles positive begivenheder her i banken. Først kunne vi i maj melde ud, at vi opjusterede forventningerne til årets resultat. Kort tid efter kunne vi offentliggøre, at banken med en vellykket udstedelse af Tier 2 kapital-beviser havde indhentet 105 mio. kr. i supplerende kapital, som vi brugte til at indfri resten af bankens statslige hybridlån og derudover til en generel styrkelse af kapitalgrundlaget. Det betyder, at
banken nu er helt fri for statslig kapital og står langt stærkere kapitalmæssigt. For bankens medarbejdere har dette stor betydning, fordi de nu i endnu højere grad kan bruge kræfterne på at kigge fremad og fokusere på at skabe værdi og gode oplevelser for bankens aktionærer og kunder,” siger bankens adm. direktør Jan Pedersen og fortsætter:
”Der har været sagt og skrevet meget om sommerens tørke, som har sat yderligere fokus på landbrugets økonomiske situation. Vi forventer her i banken, at tørken kan føre til øgede nedskrivninger på landbrug i forhold til et normalt år, men vi har godt styr på vores landbrugskunder og har gennem flere år fulgt dem tæt. Vi forventer derfor ikke på nuværende tidspunkt, at det vil få nogen større betydning for forventningerne til årets resultat, idet de øgede nedskrivninger på landbrug forventes at blive opvejet af gunstige samfundskonjunkturer for andre brancher og for bankens privatkunder.”
Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.
Vedlagte filer
Halvårsrapport 2018 – Danske Andelskassers Bank A/S
Selskabsmeddelelse Danske Andelskassers Bank A/S – Halvårsrapport 2018
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Vedhæftede filer