Bestyrelsen for Højgaard Holding A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2018.
- Koncernens omsætning udgør 28 mio. DKK mod 34 mio. DKK i samme periode sidste år. Faldet i forhold til sidste år skyldes manglende produktion af sveller i en periode grundet omstilling af fabrikken til ny svelletype.
- Koncernens resultat før skat blev et underskud på 49 mio. DKK mod et underskud på 2 mio. DKK i samme periode sidste år.
- Den fælles ledet virksomhed MT Højgaard (hvoraf Højgaard Holding A/S’ andel udgør 54 %) udviste et driftsresultat før særlige poster for perioden på -90 mio. DKK imod et overskud på 41 mio. DKK for samme periode sidste år. Resultatet var utilfredsstillende bl.a. som følge af fortsatte nedskrivninger på enkelte sager, herunder især et anlægsprojekt, lavere omsætning samt lav kapacitetsudnyttelse. Periodens resultat efter skat (før minoriteter) var et underskud på 96 mio. DKK mod et underskud på 3 mio. DKK i samme periode sidste år.
- Som offentliggjort i går forventer MT Højgaard koncernen nu et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 0 – 50 mio. DKK. Omsætningen ventes uændret at blive omkring 6,8 mia. DKK. Udover, vor andel på 54 % af MT Højgaard koncernens resultat efter skat og minoriteter, forventer Højgaard Holding koncernen fortsat et lille positivt resultat før skat.
Med venlig hilsen
Højgaard Holding A/S
Søren Bjerre-Nielsen Ditlev Fløistrup
Bestyrelsesformand Adm. direktør |
|
Kontaktpersoner:
Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500
Ditlev Fløistrup, adm. direktør, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500