Vedlagt offentliggøres meddelelse fra de to moderfonde, Knud Højgaards Fond og Einar og Meta Thorsens Fond, der har besluttet at genoptage forhandlingerne om fusion af de to holdingselskaber Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S.
Søren Bjerre-Nielsen, formand for bestyrelsen i MT Højgaard A/S, udtrykker stor tilfredshed med fondenes udmelding:
Fusionen vil medføre en enkel, effektiv og transparent koncernstruktur, ligesom fusionen vil skabe afklaring omkring MT Højgaards ejerforhold. Beslutningen er udtryk for fondenes langsigtede engagement i MT Højgaard, og med den forventede likviditetstilførsel får vi ro til at gennemføre det nødvendige fokus på at eliminere tabsgivende projekter og skabe varige forbedringer af drift og indtjening i MTH GROUP.
Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S Ditlev Fløistrup Adm. direktør |
Vedhæftet fil