Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2018.
Resumé:
- Strategic Investments A/S opnåede i perioden 1. januar – 30. juni 2018 et resultat hhv. før og efter skat på DKK 9,0m og DKK 9,4m.
- Der er i perioden udbetalt DKK 0,02 pr. aktie i udbytte, svarende til et direkte afkast på 1,6%.
- Indre værdi af selskabets aktier steg i 1. halvår med DKK 0,03 pr. aktie. Inklusive udbetalt udbytte udgør periodens afkast 2,7%.
- Ultimo juni 2018 var det 58 måneder siden selskabets investeringsmæssige start. Over denne periode har selskabet opnået et akkumuleret afkast på 86,1%, svarende til et gennemsnitligt årligt afkast på 13,7%.
- Selskabets egenkapital udgjorde d. 30. juni 2018 DKK 354,4m, svarende til en indre værdi af selskabets aktier på DKK 1,05 pr. aktie.
- Strategic Investments A/S har efter regnskabsperiodens afslutning erhvervet en post aktier i TK Development A/S der bringer selskabets ejerandel i TK Development A/S op på 13,3%. Aktieposten er Strategic Investments A/S’s største enkeltinvestering.
- Selskabet forventer uændret i 2018 at opnå et resultat, der er i overensstemmelse med den langsigtede målsætning om et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Jens Black på telefon +45 30 65 41 71.
Med venlig hilsen
Strategic Investments A/S
Bestyrelsen