29. maj 2018
Fra ledelsesberetningen
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har i perioden 1. januar til 31. marts 2018 realiseret et resultat før skat på i alt 9,2 mio. kr., hvoraf 5,3 mio. kr. kan henføres til dagsværdiregulering af investeringsejendomme. Disse svarer til 0,47% af selskabets samlede anlægsaktiver.
Børskursen er i perioden steget fra 177,5 til 188, hvilket er en stigning på 5,92% og indre værdi er steget til 200,04.
Selskabets tomgang er 1,25% for boliger og 2,30% for erhverv pr. 31. marts 2018, i alt 1,38% (10 lejemål).
Egenkapitalforrentningen før skat udgør 2,0% for perioden og soliditeten 40,1%.
De likvide beholdninger udgør 34,9 mio. kr. Der er ubenyttede kreditter i selskabet på 69,9 mio. kr., som kan bruges til renoveringsprojekter og andre tiltag på ejendommene.
Ledelsens forventninger
”EBVAT-resultatet i første kvartal på 3,9 mio. kr. følger budgettet, og vi fastholder forventningerne til, at det ligger i intervallet 15,5-16,0 mio. kr. ved årets udgang. Hertil kommer værdireguleringer af ejendommene”, udtaler direktør Thorkild Steen Sørensen.
Med venlig hilsen
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S
Certified Adviser er: Clearwater International K/S
Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til:
Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Knud Lomborg – 20 98 50 60
Direktør i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46
eller
Clearwater International K/S
Jakob Tolstrup Kristensen – 70 22 50 33
Vedhæftet fil