Victoria Properties A/S : Fondsbørsmeddelelse nr. 265 - Forløb af ordinær generalforsamling

Victoria Properties A/S

CVR nr. 55660018

("Selskabet")

Generalforsamlingsprotokollat

Fredag den 20. april 2018 kl. 10.30 afholdtes ordinær generalforsamling i Selskabet på "Address", Tuborg Havnepark 15, 2900 Hellerup.

Dagsordenen for generalforsamlingen var følgende:

1. Beretning om Selskabets virksomhed

2. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse

3. Forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen

5. Valg af revisor

6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller kapitalejere 

7. Eventuelt

8. Bemyndigelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen

Udpegning af dirigent

Selskabets bestyrelse havde, i henhold til Selskabets vedtægter, forud for generalforsamlingen udpeget bestyrelsesmedlem Søren Scheibye til dirigent for generalforsamlingen.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og dermed lovlig og beslutningsdygtig i henhold til Selskabets vedtægter og selskabsloven. Nominelt kr. 10.176.336 af aktiekapitalen var repræsenteret, svarende til 54,5% af Selskabets samlede kapital.

Ad 1       Beretning om Selskabets virksomhed

Selskabets bestyrelsesformand, Frederik Rovsing, afgav beretning om Selskabets virksomhed i Selskabets regnskabsperiode, som løb fra 1. januar 2017 til 31. december 2017.

Aktionærerne tog beretningen til efterretning.

Ad 2       Godkendelse af årsrapport

Selskabets bestyrelsesformand, Frederik Rovsing, gennemgik Selskabets årsrapport for 2017 og fremlagde denne til godkendelse.

Aktionærerne godkendte enstemmigt og med alle stemmer Selskabets årsrapport for 2017.

Ad 3       Anvendelse af overskud eller dækning af tab

Årets resultat fra regnskabsåret 2017 blev foreslået overført til næste regnskabsår.

Aktionærerne godkendte enstemmigt og med alle stemmer forslaget om at overføre årets resultat til næste regnskabsår.

Ad 4       Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsens nuværende medlemmer, Frederik Rovsing og Søren Scheibye opstillede til genvalg. Advokat Christian Bjerrehuus opstillede til valg.

Ledelseserhverv for alle opstillede bestyrelseskandidater var blevet fremlagt i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen, og der var ikke efterfølgende ændringer heri.

Aktionærerne valgte enstemmigt og med alle stemmer de opstillede kandidater.

Den nyvalgte bestyrelse oplyste efterfølgende til dirigenten, at bestyrelsen konstituerede sig med Frederik Rovsing som formand for Selskabets bestyrelse.

Ad 5       Valg af revisor

Bestyrelsen foreslog, at Selskabets nuværende revisor, PricewaterhouseCoopers, blev genvalgt som revisor for Selskabet.  

Aktionærerne godkendte enstemmigt og med alle stemmer forslaget.

Ad 6       Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller kapitalejere 

Der forelå intet under dette punkt.

Ad 7       Eventuelt

Der forelå intet under dette punkt.

Ad 8       Bemyndigelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen

Bestyrelsen stillede forslag om, at bestyrelsesmedlem Søren Scheibye bemyndigedes til - i det omfang selskabsloven kræver det - at optage de beslutninger, som træffes på generalforsamlingen i Selskabets vedtægter samt i den forbindelse at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen.

Aktionærerne godkendte enstemmigt og med alle stemmer forslaget.

***

Der var ikke yderligere forslag til behandling på generalforsamlingen.

20. april 2018, som dirigent

___________________________

Søren Scheibye