Kvartalsresultat pr. 31. marts 2018
Bankens ledelse har fremrykket tidspunktet for offentliggørelse af resultatet for 1. kvartal 2018. Den samlede kvartalsrapport for 1. kvartal 2018 vil som planlagt blive offentliggjort den 3. maj 2018.
Tilfredsstillende resultat og opjustering
Nordjyske Bank har opnået et tilfredsstillende resultat før skat på 116 millioner kroner i 1. kvartal 2018, hvilket er en markant fremgang på 55 procent i forhold til 1. kvartal 2017.
Banken kan pr. 31. marts 2018 konstatere fremgang på udlånsvækst og basisindtjening, faldende nedskrivninger samt fremgang i resultat før skat, hvilket samlet medfører en forbedret og tilfredsstillende egenkapitalforrentning.
Resultat før skat forrenter egenkapitalen primo året med 16,3 procent. Korrigeret for goodwill og kunderelationer forrentes egenkapitalen primo med 20,2 procent pro anno. Nordjyske Bank lever dermed ultimo 1. kvartal 2018 op til det strategiske mål om en egenkapitalforrentning på 9-11 procent inden udløbet af strategiperioden i 2018. Egenkapitalforrentningen er beregnet efter regulering på egenkapitalen primo som følge af nye IFRS-9 nedskrivningsregler.
Set i lyset af stigende konkurrence og faldende rentemarginal er det positivt, at netto renteindtægter fastholdes på et stabilt niveau gennem 10 kvartaler. De stabile nettorenteindtægter skal ses i lyset af en tilfredsstillende udlånsvækst på 7,5 procent i forhold til 1. kvartal 2017.
Netto gebyrindtægter udgør 93 millioner kroner i 1. kvartal 2018, hvilket er et fald på 2 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år. Netto gebyrindtægter er påvirket af et fald i indtjening fra formuepleje som følge af nye MiFID II-regler samt stigende indtjening i forbindelse med lånesagsbehandling.
Andre driftsindtægter er væsentlig påvirket af ekstraordinær kursregulering af aktier i BI Holding på 41 millioner kroner.
Basisomkostninger stiger med 1 procent, hvilket primært kan henføres til stigende IT-udgifter.
Nedskrivninger udgør 13 millioner kroner i 1. kvartal 2018 mod 28 millioner kroner i samme periode i 2017. Faldet kan henføres til en generel forbedring af kreditboniteten hos Nordjyske Banks kunder. Nedskrivninger er væsentligt påvirket af den årlige bygningsafskrivning på erhvervslandbrug, der foretages i 1. kvartal.
Ledelsen vurderer, at basisindtjeningen på 138 millioner kroner samt det forbedrede resultat før skat er tilfredsstillende.
Hovedpunkter for 1. kvartal 2018:
Forventninger til 2018
Nordjyske Bank opjusterer forventningerne til basisindtjeningen til intervallet 400-450 millioner kroner mod tidligere udmeldte opjustering på 385-435 millioner kroner den 21. marts 2018.
Banken forventer uændret nedskrivninger på udlån og garantier - proforma opgjort - i niveauet 50-75 millioner kroner, hvilket er forbundet med usikkerhed relateret til landbrugets økonomiske udvikling.
Herudover er bankens resultat før skat påvirket af beholdningsresultatet, der er forbundet med usikkerhed. Beholdningsresultatet kan primært relateres til kursudviklingen på obligationer og forventes at udgøre i niveauet +/- 30 millioner kroner.
Årets resultat før skat forventes påvirket af omkostninger til rådgivere, generalforsamling, udsendelse af redegørelse mv. som følge af købstilbud i niveauet 20 millioner kroner, hvoraf der er afholdt 4 millioner kroner i 1. kvartal 2018.
Samlet set svarer ovennævnte forventninger til et resultat før skat i intervallet 275-410 millioner kroner efter ekstra omkostninger afledt af Jyske Banks købstilbud.
For uddybende kommentarer henvises til formand Mads Hvolby på telefon 4053 2631 eller adm. direktør Claus Andersen på telefon 6161 4504.
Vedhæftet fil